A$AP Rocky dømt for overfald

14. august 2019 14:29 | Af: Ritzau Fokus

Den amerikanske musiker kan dog trygt vende tilbage til Sverige og spille koncerter.

A$AP Rocky dømt for overfald
Den amerikanske musiker slipper for at skulle fængsles igen. Foto: Scanpix/KOVARIK.

Den amerikanske stjernerapper A$AP Rocky er onsdag i byretten i Stockholm kendt skyldig i et overfald mod en 19-årig mand i Stockholm.

A$AP Rocky, hvis borgerlige navn er Rakim Mayers, får en betinget fængselsstraf. Han slipper dermed for at afsone yderligere i Sverige.

Han blev anholdt natten mellem den 2. og 3. juli. Her blev han sigtet for sin rolle i et slagsmål på gaden i Stockholm den 30. juni.

Efter retssagen blev han løsladt efter fire ugers varetægtsfængsling.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu