ANNONCE
Da eleverne på Aarhus Katedralskole mødte ind efter årsskiftet kunne de konstatere, at de ikke kunne koble sig på det sociale netværk Facebook via skolens internetadgang.
Skolens ledelse havde ganske enkelt lukket for facebook-adgangen – helt uden at varsko eleverne. Det skete, for at se hvordan eleverne ville reagere og for at få startet en debat om brugen af facebook i undervisningstiden.
”Ledelsen besluttede, at vi ville lave et sociologisk eksperiment. Jeg ønsker at starte en debat eleverne imellem om, hvorvidt brugen af Facebook i undervisningstiden er en god idé. Det kan diskuteres vidt og bredt, hvad der er rigtigt og forkert. Men jeg har opfordret elever og personale til at tage debatten, siger rektor på Aarhus Katedralskole, Lars K. Scheibel til Jyllands-Posten.
Elevernes facebook-adgang er der åbnet op for igen. Hvorvidt den forbliver åben, er der ikke taget stilling til.
ANNONCE