ANNONCE

Ace of Base-bagmand vil have 20 mio. kr. for lejlighed

24. oktober 2012 08:20 | Af: Lasse Romme
 
Ace of Base-bagmand vil have 20 mio. kr. for lejlighed

Ace-1

Som stifter af pladeselskabet Mega Records gjorde Kjeld Wennick et af årtiets største scoops, da han i begyndelsen af halvfemserne fik det millionsælgende svenske popband Ace of Base i stald.

 

Og et årti senere gjorde han muligvis endnu et scoop, da han via sit firma, Wennick Enterprise A/S, købte en eksklusiv luksuslejlighed på Københavns havnefront, som – hvis den bliver solgt til udbudsprisen – vil indbringe ham et plus på ca. 13 mio. kr. Det skriver boligsitet boliga.dk.

Den 298 kvadratmeter store lejlighed er netop blevet sat til salg for 20 mio. kr., og dermed er boligen den næstdyreste udbudte ejerlejlighed i København i øjeblikket, kun overgået af en luksuslejlighed til 23 mio. kr. i indre by.

For pengene får man udsigt over Øresund fra alle rum, tre terrasser, to private underjordiske p-pladser og dobbelt kælderrum.

 

Se flere billeder af lejligheden her.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu