ANNONCE
Sneen fyger og der dannes sort is på vejene.
Flere politikredse advarer fortsat om vejrliget, der i den grad sætter sine spor i trafikken.
Blandt andet Syd- og Sønderjyllands Politi:
Trafikmelding for Sønderjyske Motorvej E45 ved Aabenraa og Padborg, hvor motorvejen er meget glat - mulig sort is. Flere uheld. Vær meget opmærksom - hold afstand. Vintertjenesten er underrettet. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) February 8, 2021
Politiet advarer ligeledes om, at der på Diagonalvej mellem Gabøl og Bevtoft er særligt glat. Her har flere lastbiler svært ved at komme frem.
DMI advarer desuden om snefygning over flere landsdele.
Varslet gælder et bredt bælte i det sydlige Danmark; fra Esbjerg og Tønder kommuner i vest, over Fyn og til Slagelse, Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns på Sjælland og gælder frem til tirsdag morgen.
Desuden advares der om decideret snestorm.
Dette varsel gælder det sydligste Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
DMI oplyser, at der ventes 15-25 centimeter i varslingsperioden på Sjælland og Lolland-Falster. På Bornholm op mod 30 centimeter.
I løbet af seks timer kan der falde 10-15 centimeter sne, lyder det. Samtidig vil vinden være frisk til kuling fra nordøst.
DMI oplyser, at snestorm medfører hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.
Dette gælder først fra tirsdag
ANNONCE