1,7 millioner danskere kan få fup-sms

12. januar 2019 12:12 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der florerer i øjeblikket svindel-sms'er rettet mod Matas' kundeklub, Club Matas.

Del:

Butikskæden Matas gør opmærksom på, at der i øjeblikket florerer beskeder fra svindlere, der udgiver sig for at være dem.

Matas understreger, at den eneste mail-adresse, de selv kontakter deres kunder på er kundeservice@matas.dk. Det skriver BT.

Matas’ kundeklub, Club Matas, har 1,7 millioner medlemmer og er derfor en af landets største. Der er derfor potentielt mange, rigtigt mange, der kan blive taget ved næsen af svindlerne.

Får man en besked eller mail fra nogen, der udgiver sig for at være Matas opfordres der derfor til, at den bliver slettet med det samme.

Man skal under ingen omstændigheder åbne linket i beskeden. Har man alligevel gjort det – og indtastet sine kortoplysninger i jagten på et godt tilbud – så opfordrer kæden til, at man med det samme spærrer sit kort.

Slet beskeden

Hvis du har modtaget en besked, som du mistænker for at være phishing er der især ét godt råd: Slet beskeden og klik for alt i verden ikke på nogen links i den. Du kan eventuelt kontakte virksomheden eller myndigheden, beskeden ser ud til at komme fra, for at gøre dem opmærksomme på svindlen eller for at få afklaret, om beskeden rent faktisk er reel nok.

Fakta

Anmeld phishing til politiet

Du bør anmelde det til politiet, hvis du via en computer, tablet eller smartphone

  • Er blevet franarret dine kreditkort-, netbankoplysninger eller andre følsomme oplysninger via falske annoncer, e-mails, sms’er eller hjemmesider.
  • Har betalt for en vare, som du ikke har modtaget, eller hvis du som virksomhed eller privatperson har afsendt en vare, som du ikke har fået betaling for, fx fordi varen var købt med stjålne kreditkortoplysninger.
  • Er blevet udsat for afpresning, hvor gerningsmanden kræver et pengebeløb for ikke at udlevere dine følsomme eller krænkende billede

Kilde: Politi.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu