Advarsel: Disse jordbær kan give dig opkast, kvalme og diarré

17. december 2015 06:14 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Der er fundet Roskildesyge i et parti frosne jordbær. Derfor trækker Coop nu jordbærrene tilbage.

Advarsel: Disse jordbær kan give dig opkast, kvalme og diarré
Der er fundet Roskildesyge i et parti frosne jordbær. Foto: Colourbox.com (Modelfoto)

Et parti frosne jordbær bliver nu trukket tilbage, da prøver har påvist Norovirus – bedre kendt som Roskildesyge.

Det er Coop, der trækker frosne jordbær af mærket “Dit valg” tilbage:

Nettovægt: 500 g
Pakkedato: 09-05-2015
Mindst holdbar til dato: 08-05-2017
EAN stregkode: 7340011451433
Produktionskode (partinummer): 04009140
Oprindelse: Marokko
Pakket i: Belgien

De er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen i hele landet.

Hvis bærrene ikke varmebehandles så virus dræbes, kan der opstå sygdom med Roskildesyge. Symptomerne er opkast, kvalme, diarre. De optræder typisk 1-2 døgn efter man er blevet smittet og varigheden af symptomerne er typisk 1-3 døgn.

Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere til at kassere pakninger med jordbær fra dette parti, eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu