Advarsel: Disse pølser kan have metalstykker i

1. februar 2017 18:46 | Af: Matias Mortensen

Et parti cocktailpølser solgt i Rema 1000-butikker landet over trækkes tilbage.

Advarsel: Disse pølser kan have metalstykker i
Der er fundet metalstykker i et parti cocktailpølser solgt i Rema 1000 over hele landet. Foto: Scanpix

Et lille metalstykke har fået store konsekvenser for Reitan Distribution A/S, der står bag Rema 1000-butikkerne i Danmark. Metalstykket er nemlig fundet i en cocktailpølse, og det betyder, at hele partiet af pølserne trækkes tilbage. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Pølserne er blevet solgt i Rema 1000-forretninger i hele Danmark.

Der er tale om produktet “Rema1000 Cocktailpølser”. Kunder, der har købt pølserne bør smide dem ud eller tage hen i Rema 1000 og få pengene tilbage.

Helt konkret er pølserne mærket med følgende data:

Nettovægt: 200 g
Produktionsdato: 20/1-2017
Best før dato: 19/2-2017
EAN Stregkode: 5705830500359

Newsbreak.dk har forsøgt at kontakte Reitan Distribution A/S for at få en kommentar til sagen, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med virksomheden.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu