Advarsel efter dødsulykke: Strand er farlig

21. juli 2019 11:01 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 59-årig ukrainsk mand døde mandag efter en svømmetur på en bornholmsk strand. Der advares nu mod den.

En 59-årig ukrainsk mand blev tirsdag fundet død, efter han mandag havde kastet sig i bølgerne ved Klympen Strand ved Hasle på Bornholm.

Se video på LocalEyes.dk

Både redningsbåde og en helikopter blev sat ind for at lede efter manden. Den eftersøgning blev indstillet mandag aften.

Området blev ifølge Forsvaret, der stod for koordinering af indsatsen, blevet grundigt afsøgt flere gange af både redningshelikopter, både i området og folk på stranden.

Artiklen fortsætter under videoen

Af en pressemeddelelse fra Bornholms Politi fremgår det, at den 59-årig ukrainske mand kom i problemer i vandet ud for Klympen i Hasle og drev væk fra stranden.

“Både politi, brandvæsen, redningsbåd og redningshelikopter blev sendt til stedet, men man mistede desværre hurtigt visuel kontakt med manden”, oplyser Bornholms Politi.

Klokken 5.27 tirsdag blev han så fundet i strandkanten.

Politiet på Bornholm advarer nu badegæsterne i området omkring hestehuller, da der i løbet af sommeren har været flere redningsaktioner i området.

Tre gange på kort tid

Ifølge BT var det tredje gang på få uger, at beredskabet måtte rykke ud til en redningsaktion på stedet.

Der har alle tre gange været tale om turister på ugen, og der er nu sat ind med massiv skiltning i området.

Ikke mindre end syv skilte advarer nu badende på stedet.

For det er ikke for sjov, når pålandsvinden skaber hestehuller – revler – på stranden, fortæller vagthavende hos Bornholms Politi, Nicolai Bebe Jensen til BT:

– Det er som at svømme imod en vandrutsjebane, der står tændt – det er praktisk talt umuligt at svømme igennem, siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu