Advarsel: Plastik-stykker fundet i medisterpølse fra Rema 1000

5. januar 2016 18:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Slagteri tilbagekalder medisterpølse efter fund af grønne plastik-stykker

Advarsel: Plastik-stykker fundet i medisterpølse fra Rema 1000
Arkivfoto: Colourbox.

Virksomheden Skare Meat Packers K/S tilbagekalder et parti medisterpølse på grund af fund af små stykker grøn plastik i medisterpølsen i enkelte pakninger.

Det drejer sig om medisterpølse af mærket “Smagfuld”.
Pakkedato: 26/12-2015
Sidste anvendelsesdato: 3/1-2016
Reference nummer: 151226
Nettovægt: 500 g

Medisterpølsen er ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen solgt i Rema 1000-butikker.

Plastik-stykkerne stammer fra en afknækket del af produktionsudstyret på virksomheden.

I pressemeddelelsen råder Fødevarestyrelsen forbrugere, der har købt medisterpølsen til at levere den tilbage, hvor den er købt eller kassere den.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu