Advarsel: Salmonella fundet i hakket kød

20. november 2017 16:30 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det kan gå helt galt, hvis du spiser det.

Skal du have frikadeller eller boller i karry i nærmeste fremtid?

Så skal du nok læse med her.

En virksomhed tilbagekalder nemlig hakket svine- og kalvekød på grund af salmonellafare. Eller rettere; der er fundet salmonella i den.

Det drejer sig altså om svine- og kalvekød med maksimum 10 procent fra firmaet Skare Meat Packers/Skare Øst.

Tilbagekaldelsen vedrører to forskellige pakninger, nemlig

1000 gram pakning.
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 23.11.2017
Mærket med Ref. nr. 39976400171115

og

500 gram pakning.
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 24.11.2017
Mærket med Ref. nr. 99420000171115

Kødet er solgt i Lidl butikker over hele landet.

Det er ved virksomhedens egenkontrol påvist salmonella i den anvendte råvare

Hvis kødet mod forventning ikke varmebehandles/gennemsteges, kan der opstå salmonella infektion. Symptomerne er blandt andet diarrè, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Forbrugere rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Newsbreak.dk arbejder på at få en kommentar fra Skare.

Fakta

Symptomer på salmonella

  • Symptomerne er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og måske kvalme og opkast.
  • Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
  • I sjældne tilfælde, hvor salmonella giver blodforgiftning, kan man blive syg i længere tid.
  • Man bliver gerne syg 1/2 – 2 døgn efter at have spist fødevaren med salmonella.

Kilde: Fødevarestyrelsen

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu