ANNONCE

Ægtepar reddet ud af brændende hus

12. juni 2020 21:38 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Et hus i Gentofte brød fredag i brand. Beboerne er reddet ud og kørt på hospitalet til behandling.

Et ægtepar samt hunde og katte er fredag aften reddet ud af et brændende hus på Resedavej i Gentofte.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch.

– Den ene er kørt til observation for røgforgiftning. Den anden er blevet forbrændt. Vi kender ikke i hvilket omfang. Der er ligeledes nogle hunde og katte, som også er reddet ud fra adressen, siger han.

Politiet modtog meldingen om branden klokken 20.24.

Det vides endnu ikke, hvorfor branden opstod.

– Det skal undersøges, når den engang er slukket, siger David Buch.

Han fortæller, at beredskab fredag aften fortsat er på stedet. Det er uvist, hvor langt de er med slukningsarbejdet.

Afsted til dyrehospitalet

På Twitter oplyser Beredskab Øst, at parrets hunde og katte er sendt på dyrehospital, hvor de får særlig behandling.

Her skulle der være særlige dyreredningsbure:

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu