ANNONCE

Ældre kvinde kørt væk i ambulance efter brand

4. december 2019 14:56 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Branden udbrød i kvindens køkken.

En ældre kvinde blev onsdag eftermiddag kørt på skadestuen for at blive undersøgt for mulig røgforgiftning, efter at der tidligere på dagen skete en ulykke i hendes hjem.

Ulykken skete i kvindens lejlighed på Jadedalen i Randers. Det oplyser Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen

Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, fortæller Newsbreak.dk, at ulykken skete i kvindens køkken.

– Der er noget, der brænder på i forbindelse med noget madlavning, og det danner en del røg, siger Jakob Christiansen til Newsbreak.dk.

Kvinden blev kørt fra stedet i en ambulance.

– Hun er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade, siger Jakob Christiansen.

Politiet kørte hurtigt fra stedet igen, efter at der var kommet styr på situationen og branden under kontrol.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu