ANNONCE

Ældre kvinde lå død i månedsvis

26. juli 2020 10:55 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det besværliggør politiets arbejde.

Ældre kvinde lå død i månedsvis
Kvinden har ligget død i månedsvis, lyder det fra politiet. Foto: Localeyes.dk

En ældre kvinde blev lørdag fundet død i et hus på Orø, der ligger i Isefjorden.

Midt- og Vestsjællands Politi kunne hurtigt melde ud, at man formodede, der var tale om husets beboer, som ingen havde hørt fra i lang tid.

Den afdøde blev fundet af øens sognefoged.

Venter afklaring

Først om nogle dage ventes det afklaret, hvad der førte til en ældre kvindes død på Orø i Isefjorden. Hun har ligget død i længere tid.

Søndag siger vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, at blandt andet en kommende obduktion vil kunne bringe politiet videre i undersøgelsen.

– Men der er intet, der umiddelbart indikerer, at hun har været udsat for en forbrydelse, siger han.

Kvinden har ligget død i nogle måneder. Af hensyn til den igangværende efterforskning ønsker vicepolitiinspektøren ikke at svare på, hvornår kvinden sidst blev set i live. Hun levede sit liv lidt for sig selv, bemærkede han lørdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu