Ældre snydt for millioner af kroner

22. oktober 2019 22:35 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Tre mænd er tiltalt for at have svindlet sig til mere end en million kroner. Svindlen har mestendels foregået blandt ældre.

Flere personer er blevet bedraget i en længerevarende sag om svindel.

Tre mænd er tiltalt for at stå bag et omfattende svindelnummer, der har stået på siden 2016.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Snød med Mobilepay

Siden 2016 har de tre gerningsmænd svindlet sig til penge.

Deres svindelnumre startede på Mobilepay.

Gerningsmændene tog kontakt til tilfældige personer og fortalte dem, at de havde glemt deres hævekort, men at de ville overføre penge til den vedkommendes Mobilepay. Den forklaring har fået personerne til at betale sig penge.

Når pengene blev overført, tjekkede gerningsmændene personens koder til Mobilepay og skaffede sig derfor adgang til personens Mobilepay.

Ringede ældre op

Efterfølgende skærpede bankerne sikkerheden for anvendelsen af Mobilepay, hvilket fik de tre gerningsmænd til at finde på nye metoder at snyde på.

På Krak ledte de systematisk efter telefonnumre på ældre borgere særligt ældre kvinder.

Gerningsmændene ringede herefter personen op og oplyste, at de var fra Nets eller Danske Bankers Fælles Sikkerhedssystem, og at der foregik mistænkelige transaktioner fra personens konto. Derefter udleverede personen sine person- og bankoplysninger.

Det har gerningsmændene brugt til at hæve penge.

En million kroner

Op imod en million kroner er blevet hævet ved den sidstnævnte metode. Ved et tilfælde blev der hævet 300.000 kroner fra den samme konto.

Sagen skal for Retten i Svendborg og er berammet til 15 dage.

Det kunne skyldes, at sagen er meget omfattende, da omkring 134 vidner er indkaldt i sagen.

Gerningsmændene har været aktive fra 2016 og til nuværende år.

Det forventes, at der falder dom i slutningen af februar i 2020.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu