ANNONCE

Afslører: Her er flest testet positiv i Danmark

10. september 2020 05:06 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Et flertal af nye coronasmittede er siden august blevet testet i Testcenter Danmarks såkaldte "samfundsspor".

I august blev der fundet flere nye coronasmittede i den del af teststrategien, der kaldes samfundssporet end i sygehusenes sundhedsspor.

Det viser et dokument fra Sundheds- og Ældreministeriet, der er sendt til Folketingets sundhedsordførere, som TV2 er i besiddelse af.

Det vil sige, at der er fundet flere smittede blandt dem, der er blevet testet uden nødvendigvis at have haft symptomer, end blandt personer, der er blevet henvist grundet en konkret mistanke.

Af dokumentet fremgår det, hvor mange smittede der er fundet i henholdsvis samfundssporet og sundhedssporet fra uge 31 til uge 35.

I uge 35 blev omkring 40 procent af de smittede testet positive efter en henvisning til test fra egen læge, det vil sige i sundhedssporet.

Knap 60 procent blev testet positive i Testcenter Danmarks testcentre, hvilket vil sige i det brede samfundsspor.

– Vi har et tilbud om bred testning i Danmark. Det er en god og vigtig del af vores strategi, fordi vi finder op mod halvdelen af de positive test i den brede test i samfundet, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV2.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan en test for COVID-19 foregår i fem trin.

Står ved kritik

I gennemsnit bliver mellem 5 og 18 procent af de, der testes positive i samfundssporet, testet, fordi de er nære kontakter til en anden smittet.

I august var testkapaciteten belastet særligt omkring Aahus. Og dengang mødte myndighedernes brede teststrategi kritik fra De Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Ifølge PLO-formand Christian Freitag var problemet, at “alt for mange raske mennesker lader sig teste”.

Oplysningen om, at et flertal af de smittede i august blev fundet i samfundssporet, får dog ikke Christian Freitag til at ændre holdning.

Han mener, at det er naturligt, at der findes flere, når der også generelt testes flere i samfundssporet.

– Test af folk uden symptomer er en afgørende del af opsporingsarbejdet, men det er den fuldstændigt uhindrede adgang til test, jeg udfordrer, siger han til TV2.

Fakta

Mundbind: Her er de mest velkendte typer

Type 1:

Beskytter personer omkring brugeren mod direkte smitte fra brugeren

Type 2:

Beskytter båder personer omkring brugeren samt brugeren selv mod at blive smittet

Type 2R:

R betyder, at masken er tæt for væske. Det vil sige, at den holder spyt ude og beskytter bedre end et mundbind uden R.

Kilde: Innoprevent.dk

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu