ANNONCE

Afværger stort comeback

3. maj 2021 21:40 | Af: Ritzau Fokus

FCK slog mandag aften AGF med 3-2 efter en højdramatisk kamp, hvor AGF var tæt på at hente FCK's 3-0-føring

Afværger stort comeback
FC København gjorde det for anden uge i træk af med AGF. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

FC København vandt for anden runde i træk med ét mål over AGF i endnu en højdramatisk superligaduel.

Mandag aften blev det til 3-2 på hjemmebane efter en kamp, hvor FCK strålede i første halvleg og gik til pause foran med tre.

AGF tog dog skeen i den anden hånd i anden halvleg og var uhyre tæt på et comeback. Til sidst kunne FCK dog ånde lettet op og fejre sejren og et stort skridt mod som minimum at sikre tredjepladsen.

FCK er efter 28 runder nummer tre med fire point op til andenpladsen Brøndby, mens der er seks point ned til AGF på fjerdepladsen.

Uden flere profiler

Værterne var denne gang uden profiler som Lukas Lerager, Carlos Zeca, Nicolai Boilesen og Rasmus Falk, mens AGF kunne glæde sig over at have anfører og topscorer Patrick Mortensen tilbage.

AGF kom aggressivt fra land og pressede FCK, men efter syv minutter punkterede værterne aarhusianernes gode start.

Kamil Wilczek kom nemlig først på bolden efter et indlæg fra Viktor Fischer, og så prikkede Wilczek FCK foran 1-0 til stor glæde for de omkring 10.300 tilskuere på lægterne.

Fakta

FC København

FC København (FCK) blev stiftet i 1992 som en overbygning mellem KB og B1903.

Siden da har klubben opnået status som landets førende, og har vundet mesterskabet 13 gange samt otte pokaltitler.

Klubben har desuden kvalificeret til adskillige europæiske gruppespil, herunder ni sæsoner i træk mellem 2006 og 2014. I samme periode blev man også det første danske hold, der kvalificerede sig videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler.

FCK spiller deres hjemmekampe i det danske nationalstadion Parken, som klubben også ejer. Her er plads til 38.065 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Vinder (13): 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019

Sølv (5): 1994, 2002, 2005, 2012, 2014, 2015

Bronze (2): 1998, 2008

Pokalturneringen

Vinder (8): 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2015, 2016, 2017

Sølv (4): 1998, 2002, 2007, 2014

Kilder: fck.dk/Wikipedia

AGF virkede til at falde helt sammen efter FCK’s mål, og gæsterne fik slet ikke skabt noget mod en FCK-defensiv, som stod strålende.

FCK virkede samtidigt skarp i sit pres og i sine afleveringer, og derfor var det ganske fortjent, at Victor Nelsson kunne heade FCK på 2-0 efter 17 minutter.

Det blev endnu bedre for københavnerne, da landsholdsspiller Jonas Wind omsatte et straffespark til pauseføringen 3-0.

Flere chancer

Der skulle alvorlige ændringer til for AGF, og det lykkedes aarhusianerne at komme bedre med, selv om David Nielsen ikke skiftede ud på sit hold.

AGF fik endelig gang i sit spil på FCK’s halvdel, og det kastede flere dødbolde af sig, og det blev særdeles farligt.

På to hjørnespark sendte højrebacken Kevin Diks nemlig AGF på 1-3 og 2-3 i det 57. og 67. minut, og så levede kampen for alvor.

FCK’erne virkede skræmte, og de fik slet ikke gang i eget spil. Derfor generobrede AGF hurtigt bolden ved boldtab, og det pressede FCK langt tilbage.

AGF fik flere dødbolde mod slutningen af kampen, og selv keeper Kamil Grabara gik med frem. Men skarpheden udeblev, og så vandt FCK.

Fakta

AGF

Aarhus Gymnastikforening (AGF) blev stiftet som gymnastikklub 1880. Fodbolden kom til i 1902.

AGF er en traditionsklub i dansk fodbold, og har rekorden for flest pokaltitler med ni sejre.

Med til den historie hører dog også, at AGF er i en trofætørke, der hidtil har varet 25 år.

I samme periode har AGF været rykket ud af Superligaen tre gange – i 2006, 2010 og 2014 – men er hver gang vendt tilbage i første forsøg.

AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park, hvor der er plads til 19.433 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Guld (5): 1955, 1956, 1957, 1960, 1986

Sølv (8): 1921, 1923, 1925, 1945, 1964, 1982, 1984, 1996

Bronze (12): 1933, 1949, 1950, 1951, 1962, 1978, 1983, 1985, 1987, 1991, 1997, 2020

Pokalturneringen

Guld (9): 1955, 1957, 1960, 1961, 1965, 1987, 1988, 1992, 1996

Sølv (3): 1959, 1990, 2016

Kilder: agf.dk/Wikipedia

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu