ANNONCE

Alarm – men mand i vand havde taget en taxa

10. marts 2021 20:21 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Både og helikopter har onsdag ledt efter en person i vandet

En drivende jolle fik onsdag eftermiddag gang i det helt store alarmberedskab. Forgæves.

Alt tyder på, at jollens ejer har taget en taxa.

Onsdag lidt efter klokken 17 fik Nordjyllands Politi melding om en drivende jolle i Limfjorden nær byen Storvorde.

Jollen drev dog også rundt i området i går.

Det fortæller Karsten Højrup Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Både beredskab og politi har ledt efter jollens ejer, ligesom også en helikopter var sendt i luften.

Vagtchefen siger, at jollen angiveligt gik på grund i løbet tirsdagen.

– Flere har snakket med ejeren, der selv var kommet i land, siger Karsten Højrup Kristensen.

Jollen rev sig senere løs, drev rundt og gik på grund igen. Og rev sig atter løs.

Det var altså baggrunden for det store opbud af redningsmandskab ved Storvorde.

Alarmen er afblæst, men det er endnu ikke lykkes at få fat i ham.

– Han ville tage en taxa hjem, siger Karsten Højrup Kristensen.

Nordjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med ejeren, der skal bo i Randers.

Båden – den driver stadig rundt i Limfjorden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu