ANNONCE

Alt for mange danskere har dårlig toiletvane

2. juli 2020 16:13 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Er du godt klar over, at du kan hindre spredning af bæ-bakterier markant?

I en ny spørgeskemaundersøgelse har hygiejnevirksomheden Initial fundet frem til, at blot 27 procent af de adspurgte godt 1000 danskere konsekvent lukker toiletbrættet, når de har været på “det lille hus”.

Selve undersøgelsen uddybes nederst.

Fair nok, men det er faktisk et hygiejnemæssigt problem, påpeger Maria Brix Balle, der er biolog hos netop Initial. I en pressemeddelelse skriver virksomheden, at lokumslåget har den helt simple funktion at hindre spredningen af bæ- og tis-bakterier, når du skyller ud efter endt udledning.

Når du så faktisk ikke lukket låget, inden du trækker ud, resulterer det altså i spredning af uønskede bakterier fra toilettet. Hver gang du skyller ud, bliver omkring en million mikro-dråber med blandt andet urin og lort hvirvlet rundt, skriver Initial.

Hvirvlet rundt – og op i luften, forstås.

Bæ på tandbørsten

Problemet er, at bakteriedråberne, der er sendt til vejrs, på et tidspunkt skal ned igen – og hvor landet de så. Rundt omkring på badeværelset. Det vil sige på håndklæder, håndvask, ja måske endda på din tandbørste, hvis den står i et krus der.

Ved at lukke toiletbrættet i, undgås langt den største spredning, for bakterierne hvirvles blot rundt i kummen.

– Vi deler bakterier med hinanden, når vi går på toilettet, men vi har selv indflydelse på omfanget. Det overrasker mig, at så relativt få vælger at slå brættet ned, når de har været på toilettet. Det bør man gøre som et led i god toilethygiejne, ikke mindst på arbejdspladsen, hvor mange deler toilet, siger Maria Brix Balle fra Initial i pressemeddelelsen.

Kinesiske forskere har ved at simulere toiletskyl gjort nogle observationer, der indikerer, at de omtalte dråber kan ryge mere end en meter op i luften og blive hængende i op til et minut. Længe nok til, at andre kan indånde dem.

Fakta

Initials spørgeskema-undersøgelse

Hvor ofte slår du ”toiletlåget” ned, inden du trækker ud?

  • Altid: 27 procent
  • Ofte: 17 procent
  • Indimellem: 15 procent
  • Sjældent: 19 procent
  • Aldrig: 22 procent
  • Ved ikke: 1 procent

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.038 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 19. – 21. juni 2020.

Kilde: Initial

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu