Alt var galt i pølsevognen: Ejeren så film

5. september 2019 15:29 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der var bøder i luften.

Alt var galt i pølsevognen: Ejeren så film
Grillbaren fik både bøder og en sur smiley. Genrefoto.
Del:

Super Grillen i Hinnerup er kommet i problemer hos Fødevarestyrelsen, der det seneste år hele tre gange har besøgt spisestedet for at sikre sig, at alt er i orden. Det er det ikke. Det skriver Fødevarestyrelsen og TV2 Østjylland

Læser man Fødevarestyrelsens kontrolrapport for det seneste besøg, kan man se, at Super Grillens ejer har fået bøder for i alt 10.000 kroner, og at stedet står til at få besøg af Fødevarestyrelsen igen to til tre gange for at sikre, at alt til gengæld er i orden fremadrettet.

Det er selvsagt uvist, om alt kommer til at være i orden, næste gang Fødevarestyrelsen kommer forbi, men der er i hvert fald nok at tage fat på for spisestedets indehaver.

Da Fødevarestyrelsen besøgte Super Grillen sidst, lå indehaveren på en hjemmelavet hylde på gulvet. På hylden var der puder, tæppe og en sammenfoldet papkasse, og øverst lå ejeren altså selv. Han mente ikke, at der var noget i vejen med det, siden han ikke sov. Han så film.

Herefter kunne kontrolbesøget så rigtigt komme igang. Fødevarestyrelsen målte pølser, der ikke var varme nok, og Fødevarestyrelsen konstaterede, at området, hvor maden blev tilbredt, ikke var helt rene. Faktisk var der beskidt og fedtet. Man fandt også to forhold fra tidligere besøg, der ikke var rettet op på. Det betød bøder på 5000 kroner per forhold, og til sidst måtte indehaveren altså tage imod bøder på i alt 10.000 kroner og en kontrolrapport med en sur smiley, der skal hænge synligt for spisestedets gæster.

TV2 Østjylland har omtalt sagen, og TV-stationen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra spisestedets indehaver.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu