ANNONCE

Alternativet i modvind

10. marts 2020 10:14 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Partiet oplever i den grad modvind. Og utilfredshed med partilinje og den ny leder.

Alternativet består. Det siger Josephine Fock efter de sidste dages uro.

Artiklen fortsætter under videoen

Flere fremtrædende medlemmer har dog meldt sig ud.

Hvad er der sket i Alternativet?

Partiet oplever i disse dage blæsevejr – eller modvind – efter Josephine Fock 1. februar blev valgt som politisk leder for partiet.

Folketingsgruppen ønskede at pege på Rasmus Nordqvist – der siden har meldt sig ud.

Det har fået flere til at tage deres gode tøj og gå.

Senest en af stifterne, Uffe Elbæk.

– Så når jeg nu hopper ud af Alternativet-bussen og op på min egen grønne cykel, er det fordi, jeg ikke længere kan genkende det Alternativ, som jeg var med til at starte, skrev han ifølge Politiken i et brev til partiets medlemmer.

Han er dog ikke den eneste – men den seneste i rækken af Alternatives partiprofiler, der er fortid. Fire ud af fem folketingsmedlemmer har nu meldt sig ud.

Kun Torsten Gejl er tilbage.

Hvornår blev Alternativet stiftet?

Partiet opstod 27. november 2013.

Der var som sådan ikke et partiprogram, men i stedet var ideen – under overskriften ‘flere ved mere’ om crowd-sourcing.

Danskerne blev på den måde inviteret med til at udvikle partiprogrammet.

Det sagde over 700 ja til. I 2014 blev det politiske udviklingsarbejde startet.

Hvem stiftede Alternativet?

Alternativet blev ved et pressemøde blev præsenteret af Uffe Elbæk og Josephine Fock.

Forinden var Elbæk i september trådt ud af den radikale folketingsgruppe.

Ved valget i 2015 fik Alternativet 4,8 procent af stemmerne og kom i Folketinget med ni mandater. I 2019 faldt tallet til tre procent – mandaterne til fem.

Ved Europa-Parlamentsvalg i 2019 fik partiet ikke stemmer nok til at få valgt et medlem.

Alternativets manifest

I Alternativets manifest kalder partiet blandt andet sig selv for en ‘politisk ide personlig frihed, social værdighed og levende, bæredygtige fællesskaber’ og ‘et opråb mod den kynisme, mangel på gavmildhed og hakken nedad, som trives i vores samfund’.

Derudover er ord som ‘positivt modspil’, ‘mod’ og ‘åbenhed’ fremhævet i manifestet.

Alternativet havde i januar 2020 godt 6.000 medlemmer.

Alternativets partibogstav er Å.

Fakta

Det vi alle spø'r om

Denne artikel er en del af serien “Det vi alle spø’r om”, hvor vi på Newsbreak.dk forsøger at give nogle af de svar på aktuelle emner, som danskerne søger på søgemaskiner som Google.

I serien forsøger journalisten at give nogle konkrete svar på aktuelle navne, begivenheder og begreber ud fra de søgninger, som vi enten ved bliver lavet på Google – eller de søgninger journalisten formoder kommer i kølvandet på den aktuelle sag.

Det er ikke alle spørgsmål, vi søger svar på, som vi konkret kan besvare. Det kan være svar på fremtidige begivenheder som eksempelvis Tour de France 2021, hvor vi endnu ikke ved hvilke danske ryttere, der deltager – eller i forbindelse med Christian Eriksens skifte til fodboldklubben Inter, hvor vi ikke præcist kan give svar på, hvad han tjener. Men vi forsøger at komme så tæt på som overhovedet muligt.

God læselyst

Uffe Dahl,
Redaktør, Newsbreak.dk

Kilder: Alternativet, Wikipedia.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu