ANNONCE
Der er onsdag aften sket en alvorlig arbejdsulykke i Brøndby.
Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor Newsbreak.dk.
– Der er en mand, der er kommet i klemme under en væltet reol. Helt præcis hvordan det er foregået, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, forklarer vagtchef Lars Jørgensen til Newsbreak.dk og fortæller videre.
– Det er en reol med ret tunge effekter på. Manden gik i hjertestop derude, men vi har heldigvis fået gang i ham igen, lyder det videre.
Men politiet kan ikke gå i nærmere detaljer omkring mandens tilstand, men derimod blot oplyse, at de seneste meldinger er, at manden er stabil.
Politiet oplyser videre, at arbejdstilsynet er blevet tilkaldt i forbindelse med den alvorlige ulykke.
De pårørende er ikke underrettet.
ANNONCE