Alvorlig trafikulykke: Far og søn dræbt

6. juli 2019 15:22 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

En voksen og et barn er omkommet i forbindelse med et sammenstød mellem letbanetog og personbil på Djursland.

Del:

Der har lørdag formiddag været et sammenstød mellem en personbil og et tog på letbanen i Trustrup på Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politi.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at to personer – et barn og en voksen – er omkommet i forbindelse med ulykken. Yderligere to personer er kommet til skade.

“Status er pt at en voksen mand og dennes søn er afgået ved døden i forbindelse med uheldet. De 2 andre personer der var personbilen er udenfor livsfare, men indlagt på Skejby Sygehus.  Der er ikke konstateret tilskadekommende i letbanens tog,” skriver politiet i pressemeddelelsen.

I galleriet ovenfor artiklen kan du se billeder fra politiets arbejde på stedet.

Togdriften er indstillet

De befandt sig alle i personbilen ved ulykken.

Trafikselskabet Midttrafik oplyser på sin hjemmeside, at driften på letbanen mellem Hornslet og Grenaa er indstillet på grund af politiets arbejde i Trustrup.

Herunder kan du se video fra ulykkesstedet. Se mere video hos Local Eyes.

Mellem Odder og Hornslet kører letbanen kun en gang i timen i hver retning.

Midttrafik arbejder på at indsætte erstatningsbusser.

Trustrup ligger 13 kilometer sydvest for Grenaa, der er endestation på den letbanestrækning, der går fra Aarhus til Grenaa.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu