Alvorlig trafikulykke: Person ramt frontalt af bil

25. september 2017 17:40 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken skete.

Alvorlig trafikulykke: Person ramt frontalt af bil
Personen blev ramt her på Ølsted Stationsvej. Foto: Google Maps.

Tidligere mandag skete en alvorlig ulykke på Ølsted Stationsvej i Ølsted i Nordsjælland.

En person blev her ramt af en bil – og blev så alvorlig kvæstet, at vedkommende måtte hastes til Rigshospitalets traumeafdeling.

Mandag eftermiddag ved politiet stadig ikke, hvordan ulykken er sket – udover at personen altså blev ramt frontalt af en personbil.

– Vi har ikke mere nu, end der er registreret et uheld, siger Michael Hansen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Der er derfor heller intet nyt om den kvæstede person.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 12.42.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu