ANNONCE

Alvorlig ulykke: To på hospitalet

7. april 2020 21:03 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

To personer er kommet til skade i en voldsom ulykke vest for Odense.

To personer er kørt til Odense Universitetshospital efter en særdeles voldsom ulykke i krydset Middelfartvej og Kalørvej i Blommenslyst vest for Odense. Det bekræfter Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, overfor Newsbreak.dk.

(Artiklen fortsætter under videoen)

– Der er tale om et solouheld, hvor en bil kommer kørende ad Kalørvej og ud i krydset, men af en eller anden grund går det galt, så bilen kommer ud over vejen og rammer ind i et træ. Der er to i bilen, og de er begge kørt til OUH, siger han kørt før klokken 21 tirsdag.

Ulykken blev anmeldt klokken 20.02, og politiet er stadig på stedet og foretager undersøgelser og afhøringer af vidner til den voldsomme ulykke. Billedmateriale fra stedet vidner om, at bilen er kraftigt skadet – og taget er tilsyneladende blevet klippet af.

– Patruljen er stadig igang derude, så jeg har ikke så mange detaljer, tilføjer Larsen.

Bilen er en personbil af mærket Citroën. Det er noget uklart, hvordan ulykken er sket, men politiet er ved at undersøge, om der var rødt eller grønt lys i krydset. Der er også blevet tilkaldt en bilinspektør på grund af omstændighederne.

Tilstanden for de to tilskadekomne er uvis.

– Men der er ingen tvivl om, at de er kommet til skade, men jeg ved ikke, hvor meget, siger Larsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu