Alvorligt færdselsuheld: Personbil og traktor brager sammen

5. december 2018 08:06 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Et alvorligt færdselsuheld har lagt en dæmper på morgentrafikken.

Alvorligt færdselsuheld: Personbil og traktor brager sammen
Fyns Politi bekræfter en alvorlig ulykke onsdag morgen. Foto: Colourbox

Onsdag morgen er der sket et alvorligt færdselsuheld på Fyn. Nærmere bestemt drejer det sig om strækningen Fåborgvej/Bøgebjerg nord for byen Brobyværk.

Fyns Politi oplyser på Twitter, at vejen i øjeblikket er spærret på ubestemt tid, mens det fynske politi samtidig opfordrer trafikanter til at finde en anden vej.

Det er uvist, hvad der har forårsaget ulykken, men DMI har tidligere på morgenen været ude for at advare mod glatte veje.

– Det er alvorligt. Det er, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt, siger Lars Tvede, der er vagtchef ved Fyns Politi til Newsbreak.dk.

Avisen Fyens Stiftstidende har en mand på stedet. De skriver, at det er en traktor og en personbil, der er kørt sammen.

Der er derudover et stort opbud af brandbiler og politi.

 

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu