ANNONCE

Dansk superligaklub solgt

22. september 2020 11:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Fodboldklubben Sønderjyske er blevet købt af amerikansk investor.

Dansk superligaklub solgt
Det er superligaklubben Sønderjyske, der er blevet solgt. Arkivfoto: Scanpix.

En amerikansk investor – familien Platek med Robert Platek i spidsen – har købt fodboldklubben Sønderjyske. Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.

Investoren køber ud over fodboldafdelingen i Sønderjyske også Sønderjyske Ejendomme A/S.

Resten af selskabet Sønderjysk Elitesport A/S, som også tæller håndbold og ishockey, pilles der ikke ved.

– Salget giver Sønderjyske Fodbold mulighed for at konsolidere sig yderligere i Superligaen, og det giver utvivlsomt mulighed for, at der kan lægges yderligere lag på den gode sportslige udvikling.

– Salget indebærer en betydelig økonomisk konsolidering, der ikke kan undgå også at få betydning for de sportslige ambitioner, oplyser Sønderjyske.

Fakta

Bliv klogere på amerikanskejede Sønderjyske

Platek-familien købte tirsdag fodboldafdelingen i Sønderjyske.

Fodboldafdelingen i Sønderjyske er kommet på amerikanske hænder, mens håndbold- og ishockeyafdelingen forbliver en del af samme Sønderjysk Elitesport A/S. Bliv klogere på Sønderjyskes fodboldafdeling her:

* Navn: Sønderjysk Elitesport.

* Grundlagt: 2004 (16 år).

* Forløbere: Haderslev FK og HFK Sønderjylland.

* Ejer: Familien Platek (USA).

* Cheftræner: Glen Riddersholm.

* Pokaltitler: 1 (2019/20).

* Bedste slutplacering i Superligaen: Nummer to i 2015/16-sæsonen.

* Aktuel placering i Superligaen: Nummer syv.

* Har spillet i Superligaen siden 2008/09-sæsonen.

Kilde: Ritzau

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu