ANNONCE

Amerikansk kampfly styrter ned: Piloten dræbt

2. august 2019 08:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Yderligere syv personer er kommet til skade.

Amerikansk kampfly styrter ned: Piloten dræbt
Det var et kampfly som dette af typen F/A-18E Super Hornet der styrtede ned. Arkivfoto: Scanpix.

Et U.S. Navy-kampfly af typen F/A-18E Super Hornet er torsdag styrtet ned i den amerikanske nationalpark Death Valley i Californien.

Ulykken skulle ifølge flere amerikanske medier være sket under en rutinemæssig træning.

Piloten blev dræbt ved ulykken, der også kvæstede syv andre personer. De stod på et sted i den store nationalpark, hvor man normalt observerer kampfly, der er på øvelse.

Ingen af de syv tilskadekomne skulle dog være i livsfare.

Tim Cassell, ejer af Panamint Springs Resort i nærheden, fortæller til det amerikanske medie ABC News, at han kom forbi ulykkesstedet i sin lastbil:

Jeg stoppede mit køretøj, steg ud og gik hen til kanten for at se om jeg kunne se nogen store stykker af flyet. Jeg kunne ikke se andet end et stort mørkt område. Nogle af buskene var stadig i brand og der var røg og snavs over hele jorden omkring mig“, siger Tim Cassell, der kunne se mange fragmenter fra flyet som dog alle kun var på størrelser med middagstallerkener.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu