ANNONCE

Amok med kniv i lejlighed – truede politiet

25. september 2020 14:33 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Voldsomme scener torsdag morgen.

Amok med kniv i lejlighed - truede politiet
Politiet måtte stoppe en 30-årig med peberspray - det mildnede ham ikke. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)

Østjyllands Politi blev torsdag morgen sendt på en voldsom opgave på en adresse i Viby. Det skriver politiet i døgnrapporten.

Her var der klokken 6.37 indløbet en anmeldelse om, at en uønsket gæst var gået amok med en kniv i en lejlighed.

Da politiet ankom til stedet mødte de to mænd, der var ved at forlade stedet. Da de råbte til mændene, at de skulle stoppe, smed den ene en brødkniv fra sig.

De havde dog ikke tænkt sig at stoppe.

Selv om betjentene flere gange råbte efter dem og bed dem stoppe og lægge sig ned, nægtede de.

Frem med peberen

Derfor endte betjentene med at sprøjte peberspray på den ene, en 30-årig mand.

Det fik ham og hans makker, en 36-årig mand, til at lægge sig ned.

Han var dog ikke helt færdig. Han strittede voldsomt imod og gjorde modstand mod både at få håndjern på og mod at komme ind i politibilen.

Han blev derfor sigtet for både trusler på livet, overtrædelse af knivloven og for at modsætte sig anholdelse.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu