ANNONCE

Angrebet af 15.000 bier

2. april 2021 14:25 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Føreren af bilen opdager overraskende nok ikke den gigantiske bisværm, inden han kører afsted

Et øjenvidne spottede en bil, som var under angreb af en kæmpe bisværm med omkring 15.000 summende bier, ude foran et supermarked i New Mexico i USA.

Det kan man se i videoen øverst i artiklen.

Det var især på bagsædet af den sorte bil, at mange tusind bier sværmede lystigt rundt.

Føreren af bilen havde nemlig ladt et bilvindue stå åbent, inden han gik ind for at handle.

Biavler til undsætning

Da føreren havde handlet sine varer og vendte tilbage, opfattede han overraskende nok ikke bisværmen, inden han kørte afsted.

Men der gik ikke lang tid, før manden slog alarm. Der blev tilkaldt en brandmand, som også er biavler i sin fritid og dermed har stor forstand på bier.

Han vidste lige, hvordan man skal håndtere tusindvis af summende insekter på én gang.

Ved brug af citrongræsolie lykkedes det at få transporteret alle bierne fra bilen over til et mere ideelt opholdssted.

Det forlyder, at der ikke var nogen, som kom alvorligt til skade under biernes angreb.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu