ANNONCE

Anholdt på hotel efter drabsforsøg

19. januar 2021 06:54 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 34-årig mand er sigtet for drabsforsøg efter skudepisode i Brøndby Strand

En 34-årig mand blev mandag aften anholdt på Cabinn Hotel på Amager efter en skudepisode i Brøndby Strand ved 18-tiden.

Manden er nu sigtet for drabsforsøg, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Han fremstilles tirsdag i grundlovsforhør. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvad der førte til anholdelsen af den 34-årige mand, eller om gerningsvåbnet er fundet.

Newsbreak.dk har tirsdag morgen talt med vagtchef Peter Grønbæk fra Københavns Vestegns Politi. Han kunne på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om sagen.

32-årig ramt

I skyderiet blev en 32-årig mand ramt.

Politiet var derfor massivt til stede i området omkring Strandesplanaden i Ishøj.

Flere veje blev afspærret, ligesom buslinjer måtte omlægges.

Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Torben Wittendorf fortalte ved 21-tiden mandag aften til Ritzau, at den 32-årig mand er i live.

– Han er ikke alvorligt tilskadekommen, siger han og fortæller videre:

– Det var ham selv, der ringede til politiet.

Motiv ukendt

Torben Wittendorf fortæller, at det er for tidligt at sige noget om motivet, og han kan endnu ikke fortælle, om skyderiet kan have relationer til en bandekonflikt.

– Vi efterforsker bredt, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu