ANNONCE

Anmelder så mand flyde i vandet

21. januar 2021 12:53 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En anmelder mener at have set en mand i vandet ud for Aarhus Ø. Både i vandet søger lige nu

En mand har kontaktet alarmcentralen torsdag klokken 11.52 og fortalt, at vedkommende har set en mand flyde rundt i vandet ud for Helga Pedersens Gade på Aarhus Ø.

Det oplyser Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.

– Vi får anmeldelsen fra en enkelt person, og den tager vi naturligvis alvorligt, siger Jakob Christiansen fra politikredsens kommunikationsafdeling.

Der er ikke andre, der har anmeldt lignende.

Ifølge politiet er der både i vandet, der søger efter det, anmelderen har set.

Østjyllands Brandvæsen står for den del af indsatsen. Der er også en tilkaldt ambulance og lægebil på stedet.

Newsbreak.dk følger udviklingen ..

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu