ANNONCE

Aprilsnar! Danskerne kan stadig blive snydt

1. april 2020 09:33 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Aprilsnar er et meget gammelt fænomen, faktisk så gammelt, at det ikke vides, hvornår det først opstod.

Aprilsnar!

Det er der formentlig flere, der har hørt råbt, når man er blevet taget ved næsen ved at tro på en graviditet, et pengetræ eller hvad dælen nu den aprilsnar gik ud på. Man skulle tro, at det var noget nyt, men faktisk har en version af aprilsnar eksisteret i mange år.

Artiklen fortsætter efter videoen

I 2020 er aprilsnar særligt omtalt, for på den dag hvor medierne må drive gæk, er de blevet opfordret til ikke at gøre det, fordi virkeligheden midt i coronavirus-pandemien ikke lægger op til det.

Hvor stammer aprilsnar fra?

Det er faktisk svært at pege på lige præcis, hvor aprilsnar stammer fra, fordi den har været en del af vores samfund i flere tusinde år.

Helt tilbage til 1600-tallet kan man se i historien, at der blevet udøvet en aprilsnar på den første dag i april-måned. I Danmark fungerede det sådan, at man gækkede en anden ved at sende dem på et ærinde efter noget, eller at sende nogen ud at se på noget, som faktisk ikke eksisterede.

Men aprilsnar er også set uden for Danmarks grænser meget tidligere. I Indien fejrer man Holi-festivalen, som startede som en form for aprilsnar, da det også handlede om, at man sendte folk ud på falske ærinder.

Hvis man ser på, hvorfor der findes aprilsnar, så tyder det på, at det var en form for anerkendelse af, at der skulle ske noget nyt. Grunden til at april passede, var formentlig, at det var starten på foråret.

Hvorfor laver medier ikke aprilsnar mere?

Generelt er aprilsnar en yndet aktivitet i Danmark, som også bliver taget op af diverse medier, der den ene gang om året faktisk kan skrive falske historier og udgive dem. Selvfølgelig er der altid nogen, der falder i, og det er formentlig også hele idéen med det.

I 2020 er det dog anderledes. Set i lyset af den situation som ikke bare Danmark, men også hele verden står i omkring coronavirus, så er der flere, der op til den 1. april har ønsket, at medierne ville afholde sig fra at lave aprilsnar.

Selv om det efterhånden er blevet en tradition, har flere medier heriblandt Berlingske, Heartbeats, BT og TV2 allerede medgivet, at de dropper at gøre det i år, fordi virkeligheden er for grotesk

Hvem har lavet aprilsnar i år?

Der er dog fortsat medier, som er hoppet med på gallejen.

Chefredaktør på Ekstrabladet Poul Madsen har blandt andet fortalt, at avisen indeholder en aprilsnar, fordi de mener, at danskerne har brug for et smil på trods af virkeligheden.

Yderligere har Politiken og Information angivet, at der meget vel kunne være en i deres medier onsdag den 1. april.

Dermed kan danskerne, når de scroller sig igennem medier på den 1. april fortsat komme ud for den mere end tusind år gamle tradition, selv om en global krise hærger.

Fakta

Det vi alle spø'r om

Denne artikel er en del af serien “Det vi alle spø’r om”, hvor vi på Newsbreak.dk forsøger at give nogle af de svar på aktuelle emner, som danskerne søger på søgemaskiner som Google.

I serien forsøger journalisten at give nogle konkrete svar på aktuelle navne, begivenheder og begreber ud fra de søgninger, som vi enten ved bliver lavet på Google – eller de søgninger journalisten formoder kommer i kølvandet på den aktuelle sag.

Det er ikke alle spørgsmål, vi søger svar på, som vi konkret kan besvare. Det kan være svar på fremtidige begivenheder som eksempelvis Tour de France 2021, hvor vi endnu ikke ved hvilke danske ryttere, der deltager – eller i forbindelse med Christian Eriksens skifte til fodboldklubben Inter, hvor vi ikke præcist kan give svar på, hvad han tjener. Men vi forsøger at komme så tæt på som overhovedet muligt.

God læselyst

Uffe Dahl,
Redaktør, Newsbreak.dk

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu