ANNONCE
En 22-årig mand måtte hentes med helikopter efter en alvorlig arbejdsulykke tirsdag formiddag.
Det skriver JydskeVestkysten.
Den 22-årige er landbrugsmedhjælper på en gård på Gammel Åbølvej i Toftlund. Det var her, han kom til skade.
– Landbrugsmedhjælperen var i gang med at svejse på en landbrugsmaskine. Her får han drejet en snegl på maskinens skovl med det resultat, at han blev ramt i hovedet af noget og fik kraniebrud ved det. Han blev hentet med en redningshelikopter og fløjet til Odense Universitetshospital, siger politikommissær Thomas Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.
Arbejdstilsynet er blevet informeret om ulykken. Der var dog ingen vidner, derfor afventer tilsynet nu at kunne tale med den 22-årige.
ANNONCE