Arrig ung kvinde hamrer knæ i kuglerne på politibetjent

24. september 2017 11:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Den 21-årige unge kvinde blev anholdt og sigtet for vold mod en tjenestemand

Arrig ung kvinde hamrer knæ i kuglerne på politibetjent
Det var her på Skolegade i Esbjerg politibetjenten tidligt søndag morgen fik et knæ i kuglerne.

Tidligt søndag morgen er en 21-årig kvinde blevet anholdt sigtet for vold mod tjenestemand efter hun plantede sit knæ i skridtet på en politibetjent i esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Kvinden blev tilsyneladende så utilfreds med politiets indsats i forbindelse med et slagsmål mellem to mænd, at hun gik til engreb på den ene betjent og stødte sit knæ op i skridtet på ham.

Ifølge Ekstra Bladet fandt episoden søndag morgen ved fem-tiden efter at der var  opstået tumultagtige scener i Skolegade i Esbjerg mellem to mænd.

– Kvinden blev anholdt og taget med på stationen. Hun er blevet sigtet, afhørt og løsladt igen. Jeg kender ikke den nøjagtige grund til, at hun blev utilfreds med den ene betjent, oplyser vagtchef Bjørn Pedersen til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Det er jo komplet tåbeligt at gøre sådan noget. Folk er ofte ikke klar over, hvor alvorligt det er at blive dømt for vold mod en tjenestemand. Dels er der selve straffen. Men hertil skal så lægges, at det kommer til at stå på ens straffeattest i meget lang tid. Et øjebliks ubetænksomhed kan på den måde få stor betydning for, hvilke jobs man kan få i fremtiden, siger vagtchefen til avisen.

Betjenten er tilsyneladende sluppet fra “angrebet” uden at være kommet noget yderligere til.

Fakta

Straffelovens paragraf 119

§ 119. Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.

Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Kilde: Retsinformation.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu