Asiat cyklede langt … over Storebælt

18. juli 2019 21:07 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En asiat anede ikke, at den slags ikke dur.

Asiat cyklede langt ... over Storebælt
En asiatisk mand troede, det var fedt at cykle over Storebæltsbroen. Foto: Scanpix

En asiatisk mand kørte torsdag eftermiddag en af landets måske smukkeste cykelture. Til gengæld er den på ingen måde lovlig. Manden cyklede nemlig over Storebæltbroen, skriver Fyens.dk.

Langt nåede han også. Ifølge Fyns Politi fik optrinnet adskillige danskere til at kime politiet ned med anmeldelser, men det kan godt tage noget tid at komme ud på broen.

I hvert fald med en lynhurtig asiat at fange. Han var nemlig nået helt til Sprogø, da han blev indfanget. Han var kørt på fra Nyborg, og hvordan i alverden han har fået den idé, melder historien ikke noget om.

Politiet sagde pænt til manden, at man altså ikke må cykle på broen, og så blev den asiatiske mand ellers fragtet retur til Fyn. Så var han jko lige vidt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu