ANNONCE

Assistent bekræfter dødsfald

2. februar 2021 10:52 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Skuespilleren Hal Holbrook er død

Assistent bekræfter dødsfald
Hal Holbrook blev 95 år gammel. Foto: Scanpix

Han spillede Mark Twain i mere end 60 år på Broadway, men det var i den anmelderroste Into the Wild, at Hal Holbrook for alvor brød igennem.

Selv om alderen havde passeret de 80 år, brændte Holbrook virkelig igennem i rollen som Ron Franz, og blev nomineret til både en Screen Actors Guild Award og en Oscar for bedste birolle.

Han har også kunnet opleves i storfilm som Alle præsidentens mænd, Lincoln og Wall Street. Desuden afsnit af hitserier som The Sopranos, Sons of Anarchy, Skadestuen og Greys hvide verden.

Nu er Holbrook død, 95 år gammel. Det skriver New York Times. Det oplyser hans assistent, Joyce Cohen, til avisen.

Hal Holbrook døde 23. januar, men først nu er dødsfaldet blevet offentliggjort.

Han døde i sit hjem i Beverly Hills, hvor han var omgivet af sine nærmeste.

Han efterlader sig tre børn, to stedbørn, to børnebørn og to stedbørnebørn.

Hal Holbrooks anden kone, Dixie Carter, døde i 2010.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu