ANNONCE

Astrid er dement og har været forsvundet længe

20. juli 2020 19:23 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterlyser en 71-årig kvinde.

Astrid er dement og har været forsvundet længe
Politiet efterlyser Astrid, der er dement - og måske kan have svært ved at finde hjem. Foto: Nordjyllands Politi.

Søndag formiddag efterlyste politiet en 71-årig, dement kvinde.

Nu beder Nordjyllands Politi igen borgerne om hjælp.

Kvinden er stadig ikke hverken kommet hjem eller fundet – og politiet er urolig.

Der er dog nye oplysninger i sagen – mere om det senere.

Den 71-årige Astrid Palsson gik lørdag omkring middag fra sin bopæl i Margretheparken i Hirtshals.

“Astrid er dement kan muligvis ikke finde hjem. Hun er godt gående og kan godt bruge offentlig transport,” skrev politiet på Twitter.

Hun er sidst set cirka klokken 11.00 lørdag, hvor hun er set i midtbyen gående i retning mod Lilleheden togstation.

“Måske hun kan være taget med toget sydover men intet sikkert om dette”, skriver politiet, der vil være til stede i Hirtshals by med hundepatruljer for at søge efter hende.

Politiet formoder, hun er i Hirtshalsområdet og beder borgerne om at tjekke haver, udhuse, baggårde, skakter og lignende for at finde hende.

Hun beskrives som cirka 160 centimeter høj og kraftig af bygning. Hun har langt, mørkebrunt hår og er iført en grønfleecejakke og sort nederdel.

Finder man kvinden eller har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu