Av for s…: Brækket penis blev helt sort og hævet

19. maj 2016 11:19 | Af: Anne Mejdahl Daugbjerg, ad@newsbreak.dk

En 32-årig mand brækkede sin penis efter "energisk" sex med kæresten. (Vi skal advare mod voldsomt billede)

Det må være en hver mands største skræk. En 32-årig mand med brækket penis bliver beskrevet i British Medical Journal.

Den stakkels mand havde haft “energisk” samleje med sin kæreste, da der lød et højt “knæk”.

Han ankom til skadestuen med voldsom smerte, hævelse og krumning på penissen. Der var dog ingen blod i urinen, men der var blodudtrækning på grund af den akutte krumning.

Lægerne fandt ved hjælp af en ultralyds-scanning en rift i en del af svulmelegemet. Manden blev ført direkte til operation for blodansamlingen og reparation.

Brækket penis er sjældent men alvorligt

En penis kan “brække”, når den i erigeret tilstand får et hårdt slag ved samleje, eller hvis skaftet bliver bøjet mere, end det kan holde til. Det kræver ofte operation.

Selvom en brækket penis er ret sjælden, er det ofte alvorligt. I værste fald kan en mand blive impotent.

Det er dog noget man hører mere om, end man ser i virkeligheden. Men det må godt nok gøre ondt.

Se billedet af den brækkede penis i galleriet herover – vi skal advare om, at billedet ikke er for sarte sjæle!

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu