Baby eller ej? Vanvidsteori har ramt kongehuset

11. april 2019 21:56 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Flere internet-folk er mildt sagt noget mistroiske.

Der findes mange mærkelige ting på internettet. Konspirationsteoretikere og flat-earthers, der tror, at jorden er flad, er to gode eksempler på, hvad internettet også kan bidrage til.

Nu har en helt ny og ekstremt bizar teori også ramt det store vidde internet. For her samles folk i flok, hvor de diskuterer under det dybt besynderlige hashtag #moonbump, om det nu også passer, at Meghan Markle er gravid, skriver flere medier.

Den kvindelige halvdel af power-parret Harry og Meghan forventes at føde omkring slutningen af april eller i begyndelsen af maj, men af uransaglige årsager forsøger trolde nu at fremture med teorien om, at hun altså slet ikke er gravid.

Teorien “bekræftes” med en række sammenholdte billeder og mærkelige argumenter, der skal illustrere og bevise, at noget er helt ved siden af med den kommende royale baby.

For eksempel her, hvor en bruger på Twitter forsøger at fyre op under diskussionen med billeder, hvor Meghans svulstige mave tilsyneladende forsvinder – alt efter vinkel:

Selv om det da er et godt spørgsmål, hvor bulen bliver af, så har det britiske kongehus altså endnu ikke nedværdiget sig til at kommentere de komplet tossede teorier.

Hvad skulle så være årsagen til den skiftevis store og forsvundne mavebule? Meghan og Harry har hyret en rugemor, fordi Meghan ikke gider være gravid. Det mener konspiratorerne i hvert fald.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu