Bakteriefare: Her skal du koge vandet

11. september 2019 21:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Bor du i det berørte område, skal du koge vandet.

Del:

I området omkring Odense Universitetshospital, OUH, og Odense Zoo skal borgerne koge vandet. Der er fundet bakterier i vandmålinger.

Det skriver TV2 Fyn. 

(Se kort over det berørte område i over artiklen).

Det er fundet coli-bakterier i målingerne, derfor kan vandet hverken drikkes eller bruges til madlavning.

Det betyder også, at OUH skal koge vandet. Det skriver Vandcenter Syd.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der anbefaler, at vandet koges.

To minutters kogning er nok til at dræbe eventuelle bakterier i vandet.

Bad og tøjvask er ok

“Men vandet fra hanerne kan godt bruges til for eksempel håndvask, bad, tøjvask, kogning af kartofler og lignende”, skriver Vandcenter Syd, der også oplyser, at resultatet omkring den mulige kontaminering vil være klar torsdag.

Institutioner og beboere i området bliver informeret direkte.

Colibakterier findes i menneskers og dyrs afføring. De fleste colibakterier er naturligt forekommende og forårsager ikke sygdom.

Visse grupper af colibakterier kan dog forårsage forskellige former for infektion, skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu