Sådan slipper du af med de møgirriterende bananfluer

28. oktober 2017 06:04 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Bananfluer kan gøre ethvert hjem mindre sjovt at bo i. Er du træt af at svinge fluesmækkeren dagligt, kan du overveje, om du selv inviterer fluerne ind.

Hvem hader ikke bananfluer? De summer rundt, er svære at se og virker til tider umulige at få ram på. Men hvorfor også forsøge at tæske bananfluerne ud af dit hjem, hvis du istedet kan sørge for, at de slet ikke kommer på besøg til at starte med.

Bolius fortæller, at bananfluer først og fremmest er et problem i Danmark hen over sommeren, og at deres tilstedeværelse er mest markant i august. Herefter går det nedad bakke med mængderne af dem, som vejret bliver koldere.

Små men mange

Bananfluer er ikke store, til gengæld findes der over 4000 arter, i Danmark 70 af slagsen. Hunfluen lægger æg i madrester, og de æg er så små, at de er svære at opdage med det blotte øje. Forhadt flue har mange navne, og bananfluen kendes da også som både eddikefluer, vinfluer og frugtfluer, afhængigt af hvilke madvarer de godt kan lide, skriver Bolius.

Grundlæggende lever larverne af de gærceller, der eksempelvis vokser i overmoden frugt. Derfor har de særligt gode vilkår i overmoden frugt, der er revnet. Her er der rigtig gode vækstbetingelser for de gærsvampe, fluerne lever af.

For at komme af med bananfluerne hanler det om at forstå, hvorfor de dukker op til at starte med. De bliver tiltrukket af gærende frugt og grøntsager, sjatter og rester af mad, frisk såvel som i forrådnelse, og det er derfor i høj grad hygiejenen i dit hjem, der afgør, om du får fluer på besøg.

Sådan undgår du ulækre besøg

Hvis du vil lære mere om, hvilke ting, du skal have for øje, hvis du vil undgå bananfluerne, kan du klikke dig gennem galleriet til denne artikel. Alternativt kan du gå ud og investere i en fluesmækker.

Kilde: Bolius.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu