Bandmedlemmer i sorg: Verdenskendt guitarist død efter fejlslagen operation

13. marts 2018 12:51 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Komplikationer i forbindelse med en operation kostede guitaristen livet.

Bandmedlemmer i sorg: Verdenskendt guitarist død efter fejlslagen operation
Guitaristen Nokie Edwards fra bandet "The Ventures" døde 12. marts. Han blev 82 år. Foto: Colourbox (Modelfoto)

Guitaristen Nokie Edwards er død. Han blev 82 år, skriver Billboard.

Edwards døde mandag af komplikationer i forbindelse med en hofteoperation.

Band-medlemmer i sorg

Medlemmerne i The Ventures er i sorg over dødsfaldet:

– Nokie Edwards har været med i The Ventures’ historie i næsten seks årtier og hjalp med til at forme den tidlige Ventures-lyd og succesen med deres karriere, skriver de blandt andet i en officiel meddelelse.

Nokie Edwards var guitarist i instrumental-rockbandet “The Ventures”, der blev dannet i 1958.

Frem til 1972 udgav de 37 albums. I Danmark var The Ventures også kendt – blandt andet med nummret “Walk don’t run“.

Nokie Edwards forlod The Ventures i 1968 for at starte en solokarriere.

I løbet af de følgende fire år udgav han flere soloalbums.

Vendte tilbage til Ventures

Nokie Edwards vendte dog i 1972 tilbage til The Ventures.

I 1984 forlod han atter bandet for at hellige sig solokarrieren.

I 2008 blev Nokie Edwards og The Ventures optaget i “The Rock and Roll Hall of Fame”.

I følge The Ventures’ hjemmeside har bandet sidst været på turné i 2016.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu