ANNONCE

Rekord: Så mange penge har hver dansker stående i banken

3. maj 2021 12:09 | Af: Ritzau Fokus

De danske bankkunder har markant flere penge på opsparingen end sidste år, viser ny opgørelse

Rekord: Så mange penge har hver dansker stående i banken
Danskernes opsparing i bankerne er steget det seneste år. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Danskerne har rekordmange penge stående i bankerne, viser en ny opgørelse fra Nationalbanken.

Det er til trods for negative renter på indlån.

– Det er mildt sagt lidt specielt, at danskernes opsparing skyder i vejret, samtidig med at vi har en dyb økonomisk krise, siger Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, som er en af Danmarks største erhvervsorganisationer.

I marts 2021 havde de danske husholdninger 1023 milliarder kroner stående i banken, viser nye tal fra Nationalbanken. Det er en stigning på 59 milliarder kroner fra marts sidste år, hvor tallet lå på 964 milliarder kroner.

Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 218.000 kroner på bankkontoen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu