Bankrøveri: Fedladen røver efterlyses

5. juli 2019 16:25 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterlyser en røver, der truede med to knive.

Del:

Politiet efterlyser en røver med et markant udseende – han forsøgte tidligere fredag at røve Danske Bank i Glostrup.

Københavns Vestegns Politi oplyser på Twitter, at røverien fandt sted klokken 15.33 i Danske Banks afdeling på Hovedvejen i Glostrup.

Den efterlyste mand beskrives som: Fedladen mand, 40-50 år gammel og iført joggingbukser og sort trøje med tallet 78 i hvid skrift.

I banken truede han personalet med to røde køkkenknive.

Hvis du har oplysninger i sagen, kontakt Københavns Vestegns Politi på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu