Barn hårdt kvæstet af flugtbilist: Sådan fandt politiet bilen

6. december 2017 15:51 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Nu er det lykkedes for politiet at finde frem til den 13-årige dreng.

Fyns Politi har nu haft held til at finde den bil, der formodes at have påkørt en kun 13-årig dreng i morgentrafikken tirsdag. Newsbreak.dk beskrev sagen i artiklen “Barn pløjet ned af flugtbilist: Fortsatte 50 meter med drengen på bilen“. Det oplyses i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag, at en bil, der matcher efterlysningens detaljer, er blevet fundet.

– Vi har fundet en række spor på gerningsstedet og på bilen, som gør, at vi er ret sikre i vores sag. Hvad vi præcist har fundet, kan jeg ikke komme nærmere ind på af hensyn til efterforskningen i sagen, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.

Det var en særdeles dramatisk hændelse, der fandt sted på Anderupvej ud for Rema 1000 i det nordlige Odense, for bilisten ramte drengen, der kom cyklende, og fortsatte over en distance på cirka 50 meter med dreng og cykel liggende på køleren. Da drengen endelig faldt af bilen, stak føreren af i høj hastighed.

Sådan fandt vi bilen

Den 13-årige dreng er fortsat indlagt på Odense Universitetshospital, hvor er til observation for de skader, han pådrog sig ved ulykken. Han er uden for livsfare, skriver politiet dog onsdag.

Bilens ejer er endnu ikke blevet afhørt, så indtil da har politiet ikke yderligere informationer eller kommentarer i sagen, fremgår det.

Efter flere medier massivt har skrevet om sagen, har det vist sig at bære frugt. Det var nemlig et tip fra en borger, der førte politiet på sporet af den efterlyste flugtbil. De første undersøgelser af bilen tyder på, at der med stor sandsynlighed er tale om den efterlyste bil.

Fyns Politi vil gerne takke offentligheden for deres gode hjælp i sagen“, slutter pressemeddelelsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu