Bed medtrafikant i fingeren og slog ham ned

7. november 2019 21:38 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En 47-årig mand blev slået til lirekassemand af en arrig 39-årig mand.

Bed medtrafikant i fingeren og slog ham ned
Knytnæveslagene haglede ind over en 47-årig mand. Foto: Colourbox

Der er nogle mennesker, der bare bliver til en helt anden person i trafikken. Vreden tager over og man er pludselig en af dem med ‘roadrage’, som det så ordret hedder.

Artiklen fortsætter under videoen.

Mange danskere har nok prøvet at blive dyttet af eller måske en, der gestikulerende sender et håndtegn gennem ruden, men de færreste har nok prøvet, hvad en 47-årig mand blev udsat for onsdag.

En 39-årig mand blev onsdag eftermiddag så rasende i trafikken, at det endte med at koste en 47-årig mand en tur på skadestuen og ham selv en tur på politistationen.

Den 47-årige kom kørende på Skanderborgvej i Viby med sin kone, hvor vejen flettede ind til ét spor på grund af vejarbejde. Men bag den 47-årige lå en 39-årige mand helt tæt på dem og var tydeligt frustreret over, at han ikke kunne komme forbi. Da der igen var to spor lidt længere fremme, overhalede den 39-årige inden om og satte sin bil på tværs af vejen foran den 47-åriges bil.

Konflikten eksploderer

Den 47-årige og 39-årige endte i en kort diskussion mellem de to, men så gik den 39-årige helt tæt på den 50-årige kvinde og råbte adskillige skældsord af kvinden. Det fik hendes mand til at gå helt tæt på den 39-årige for at få ham væk.

Det skulle den 39-årige ikke nyde noget af og pludseligt tog han fat i den 47-åriges hånd og bed hårdt i hans finger. Men det stopper langt fra her. Efter det voldsomme bid slog han ham adskillige gange i ansigtet med knytnæveslag. Det fik den 47-årige mand til at knække sammen på asfalten.

Den voldsomme episode gjorde, at politiet blev tilkaldt, og en patrulje fik anholdt den 39-årige mand og sigtet ham for vold. Den 47-årige blev kørt til skadestuen, hvor han blev behandlet for mindre skader i ansigtet og i fingeren.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu