Begravelse og bisættelse – er du klar over, hvad forskellen er?

29. maj 2018 12:18 | Af: Jesper Werge, redaktion@newsbreak.dk

Når livet rinder ud, er der en lang række spørgsmål, som de efterladte skal tage stilling til. Et af dem er, om der skal være tale om begravelse eller bisættelse. Vi kigger nærmere på, hvad der ligger bag de to seancer.

Når livet er nået til vejs ende, er der mange spørgsmål, som man skal finde et svar på.

Et af dem handler om begravelse og bisættelse – og det kan være svært at forholde sig til det spørgsmål, hvis man ikke er klar over, hvad de to betegnelser står for.

Begravelse eller bisættelse er de to måder, som i Danmark typisk bliver stedt til hvile på.

Flertallet benytter sig af en bisættelse

Begravelse og bisættelse er begge højtideligheder, som følger i slipstrømmen på et dødsfald, og går ofte under den samme betegnelse begravelse.

Men der er stor forskel på de to former for afsked – og flertallet benytter sig herhjemme faktisk af en bisættelse.

Ifølge Danmarks Statistik er der årligt omkring 53.000 danskere, der dør – og af disse bliver 83 procent begravet eller bisat i Folkekirkens regi.

Der er en række afgørende forskelle

Hvordan den resterende del af de afdøde har taget deres sidste afsked er svært at dissekere – men begravelse og bisættelse uden for Folkekirkens regi, donation til forskningsrelaterede formål og begravelse og bisættelse i udlandet udgør helt sikkert en stor af disse cirka 9000 personer.

Den afgørende forskel på begravelse og bisættelse er den måde, hvorpå kisten med afdøde håndteres efter ceremonien i kirken eller kapellet.

Ved en begravelse afsluttes ritualet med, at kisten med afdøde nedsænkes i jorden på en af kirkegårdens gravpladser.

Når vi taler om bisættelse, så vil en rustvogn transportere kisten til et krematorium.

Danner ramme om den sidste afsked

Det er afdødes og familiens ønske om kistebegravelse eller urnebegravelse, som afgør om den sidste afsked skal være en begravelse eller en bisættelse.

Ens for de to afskedsformer er, at begge danner rammen om familiens og pårørendes sidste afsked med afdøde.

Ceremonien og ritualet omkring det sidste farvel kan udføres ved en klassisk højtidelighed i kirken eller ved en borgerlig begravelse/bisættelse i kapel.

Familie deltager både ved begravelse og bisættelse

Nærmeste familie og pårørende deltager på samme præmisser i det ceremonielle ritual, hvad enten det er begravelse eller bisættelse.

Herunder hvad angår valg af salmer, indholdet i præstens prædiken samt personlige taler.

Ifølge Kirkeministeriet blev omkring 83 procent af de døde kremeret – et andet ord for at blive bisat. Tallet er klart højest i tætbefolkede områder.

Sådan foregår en begravelse

Oftest indledes en begravelse med et præludium og en indgangssalme, hvorefter præsten beder en bøn og læser en tekst fra biblen. Dernæst synger menigheden en salme.

Efter salmen holder præsten en tale for afdøde. Talen bliver ofte aftalt i samråd med den eller de efterladte, så den bliver mere personlig.

Efter endnu en salme bæres kisten ud af kirken og ud til gravstedet, hvor menigheden samles omkring graven.

Ritualet rundes af med en salme

Kisten bliver sænket ned i jorden, hvorefter præsten beder en bøn.

Præsten kaster tre skovlfulde jord på kisten til ordene “Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jord skal du igen opstå.”

Ritualet ved graven afsluttes ofte med en salme.

Begravelser kan være kortere eller længere efter ønsker om salmer og læsninger fra biblen.

Samme fremgangsmåde indtil et vist punkt

En bisættelse foregår efter stort set samme fremgangsmåde som en begravelse, indtil talen til den afdøde er overstået.

Efter talen kaster præsten jord på kisten inde i kapellet eller kirken, hvorefter menigheden synger en salme.

Kisten bliver så båret ud til rustvognen, hvor man tager afsked med kisten og den døde, mens klokken ringer bedeslag.

Bisættelsen afsluttes med at vognen kører væk

En bisættelse afsluttes altså ikke i første omgang ved graven, men ved at rustvognen kører kisten til krematoriet.

Urnen, som asken lægges i efter kremeringen, kan enten blive begravet på kirkegården eller på privat jord, men sidstnævnte kræver dog en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet.

Ved dette afsluttende ritual skal der ikke være en præst til stede, medmindre de efterladte ønsker det, men graveren skal inddrages, så nedsænkningen sker korrekt.

Kan også få spredt asken ud over havet

Istedet for at nedsænke urnen i jorden, kan asken blive spredt, såfremt den afdøde har efterladt sig et skriftligt ønske herom.

Det anslås, at der årligt finder mellem 2500 og 3000 askespredninger sted i Danmark – en praksis, der bliver stadigt mere populær.

Askespredningen skal ske over åbent vand, hvilket vil sige, at det enten skal være over havet, større fjorde eller bugter, men at man ikke må sprede asken over en sø.

Ligeledes er det ikke tilladt at nedsænke en urne med aske i havet.

Asken kan blive delt i to i særlige tilfælde

Det er desuden muligt at dele asken i to, som i prins Henriks tilfælde, hvis den afdøde har udtrykt ønske om det skriftligt.

Er man ikke medlem af folkekirken, kan ritualet typisk foregå i et kapel med tilknytning til kirkegård, krematorium, hospital, plejehjem eller i eget private hjem.

En borgerlig ceremoni foregår uden deltagelse af præst fra Folkekirken eller øvrige trossamfund, men familien bliver ofte vejledt af en bedemand, som kender procedurerne for en mindeværdig og respektfuld sidste afsked.

Afdødes familie og pårørende sammensætter selv forløbet og har frie rammer til at efterkomme afdødes sidste ønske.

Mulighed for bisættelse gennem 125 år

Den første lovlige ligbrænding fandt sted i 1893, men først i 1975 blev ligbrænding lovmæssigt ligestillet med jordbegravelse.

Miljøkravene til krematoriedrift er meget strenge, hvorfor forbrændingsprocessen sker rent automatisk.

I ovnen er der op til 1100 grader varmt under en kremation, der tidsmæssigt varer cirka 90 minutter. Der ligger 19 krematorier fordelt over hele Danmark.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu