ANNONCE

Behandlingsgarantien sættes ud af kraft

11. marts 2020 21:32 | Af: Ritzau Fokus

Udredningsret og behandlingsgaranti sættes midlertidigt ud af kraft. Fokus er på corona, siger statsminister.

Både behandlingsgarantien og udredningsretten sættes efter planen midlertidigt ud af kraft, så hospitalerne i stedet kan have fokus på at behandle personer med coronavirus.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften på et pressemøde.

– Vi kommer til at bede Folketinget om hastelovgivning på nogle af de patientrettigheder, der gælder i dag, men som utvivlsomt vil blive udfodret, siger hun.

Planlagte operationer og behandlinger kan blive udskudt. Der er tale om en benhård lægefaglig vurdering, oplyser Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

– Man får selvfølgelig den operation, man er indstillet til, men på et senere tidspunkt, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu