ANNONCE
Frank Arnesen er blevet ansat som teknisk direktør i Feyenoord.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Det bekræfter den hollandske fodboldklub på sin hjemmeside.
63-årige Arnesen var senest ansat i Anderlecht, men han holdt kun i jobbet i cirka ti måneder, før han blev fyret.
Nu bliver han ansat i klubben, som har den danske angriber Nicolai Jørgensen i truppen. Han begynder i sin nye stilling i januar 2020.
Frank Arnesen har tidligere været sportsdirektør eller haft lignende roller i klubber som PSV Eindhoven, Tottenham, Chelsea, Hamburger SV, Metalist Kharkiv og Paok.
Som aktiv havde han en stor karriere som offensivspiller hos Ajax, Valencia, Anderlecht og PSV, mens han fik 52 kampe på A-landsholdet.
ANNONCE