ANNONCE

Belgisk profil sørger for ny Jumbo-sejr

2. september 2020 17:57 | Af: Ritzau Fokus

Wout van Aert vandt onsdagens sprinterduel i Tour de France og sørgede for endnu en Jumbo-Visma-triumf.

Belgisk profil sørger for ny Jumbo-sejr
Wout van Aert sejrede i 5. etape. Foto: Scanpix/Christophe Petit Tesson

Wout van Aert vandt onsdagens sprinterduel i Tour de France og sørgede for endnu en Jumbo-Visma-triumf.

Jumbo-Visma kan for anden dag i træk lade champagnepropperne springe.

Wout van Aert sørgede for holdets anden etapesejr i træk i Tour de France, da han onsdag vandt 5. etape efter en massespurt.

Casper Pedersen (Sunweb) leverede holdkammerat Cees Bol perfekt til spurten, men hollænderen måtte altså se sig slået af van Aert.

Heller ikke Michael Mørkøv (Quick-Step) lykkedes med at køre sin sprinter til sejr. Sam Bennett blev nummer tre.

Mads Pedersen skulle forsøge at hjælpe holdkammerat Jasper Stuyven til sejr, men det lykkedes ikke. Den danske verdensmester måtte slippe med lidt over en kilometer til mål, og belgiske Stuyven blev nummer fem.

Julian Alaphilippe holdt uden problemer fast i den gule trøje. Quick-Step-franskmanden har fortsat henholdsvis fire og syv sekunder ned til sine nærmeste konkurrenter i toppen af klassementet, Adam Yates og Primoz Roglic.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu